Jonas er ordblind og har haft et blandet forløb i folkeskolen med fravær i længere perioder. Han har fået støtte af sin lærer, skolepsykolog og studievejleder til at håndtere personlige udfordringer gennem skoleforløbet, hvilket har betydet, at han trods modgang alligevel kan starte på en ungdomsuddannelse.
Da Jonas møder ind første dag på sin ungdomsuddannelse, står der allerede en it-rygsæk (til ordblinde) klar på hans plads, som han er vant til fra folkeskolen. Senere samme dag er der aftalt et indledende møde med hans mentor, som skal hjælpe Jonas godt i gang på uddannelsen både fagligt og socialt. Jonas’ primære lærer er bekendt med de faglige og personlige udfordringer, Jonas har haft i folkeskolen. Hun har derfor planlagt tre statusmøder med ham hen over efteråret. Læreren ved, at Jonas har haft det svært ved skriftlig dansk. Derfor vil hun informere om de supplerende tilbud, skolen tilbyder elever som Jonas.
Ambitiøs politisk målsætning
Den politiske målsætning er, at 90% af de 25-årige i 2030 skal have gennemført en ungdomsuddannelse (Aftale om bedre veje til uddannelse og job, 2017). Scenariet med Jonas er et eksempel på, hvordan uddannelsesinstitutionen kan være forberedt, når de modtager elever med specielle behov, så frafaldet på ungdomsuddannelserne reduceres.
Men i dag vil Jonas ikke altid modtage den støtte, han har brug for på sin ungdomsuddannelse. En rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, udgivet i juni 2021, viser, at de vitale oplysninger om eleven, som er registeret i grundskolen eller i kommunen, sendes alt for sent til ungdomsuddannelsen (Eftersyn af den digitale understøttelse af ungeindsatsen, 2021). Informationerne e-mailes manuelt i en PDF til uddannelsesinstitutionen og distribueres herfra manuelt videre til relevante medarbejdere. Informationerne er ikke strukturerede, så uddannelsesinstitutionen ved ikke altid, hvilke initiativer der skal sættes i gang først. Det betyder, at de initiativer, der skal hjælpe Jonas, enten igangsættes for sent eller slet ikke. Det kan i værste fald betyde, at Jonas vælger at droppe ud af uddannelsen.
Digitale overgange skal styrkes via en fælles standard
Det er åbenlyst, at de vigtige informationer, som er registeret om Jonas hos grundskolen eller kommunen, først får værdi, når uddannelsesinstitution modtager dem i tide og kan bruge dem systematisk.
Hvis manuel datadeling skal erstattes af automatiske overførsler, kræver det en standardisering af de data, som overføres. Der skal på uddannelsesområdet laves en fælles datastandard for de oplysninger, der sendes om eleven, fx klassificeringer af sager om eleven, elevens behov, beskrivelser og meget andet. Til sammenligning har man, de seneste 25 år på sundhedsområdet, udarbejdet en række fælles datastandarder, som leverandører, regioner og stat benytter, og som muliggør automatiske overførsler af forretningskritiske data mellem sygehuse, regioner, praksisser m.m.
Det er muligt at foretage samme datastandardisering på uddannelsesområdet, som på sigt vil komme alle parter til gode: elever, undervisere, uddannelsesinstitutioner, ministerier og leverandører. Strukturerede og standardiserede data vil kunne bruges af de modtagende systemer på en langt mere effektiv måde, end det er tilfældet i dag.
Styring af en fælles standard på markedet
En fælles datastandard på uddannelsesområdet er i sig selv kun første skridt på vejen mod bedre informationsudveksling. For at få egentlig værdi ud af en fælles datastandard kræver det, at standarden anvendes bredt. Dvs. at private og offentlige leverandører indarbejder standarden i systemerne, og at relevante, offentlige myndigheder stiller det som forudsætning og krav til alle løsninger, der skal sende eller modtage informationer om de unge. Det er desuden vigtigt for ejerskab og incitamenter, at branchen selv er med til at definere den fælles datastandard.
Det vil også kræve en række andre relevante initiativer for at sikre, at data kan deles på tværs af institutioner. Fx er der nogle juridiske udfordringer vedrørende delingen af disse data, som skal løses. Etablering og implementering af en fælles standard vil i sidste ende muliggøre, at uddannelsesinstitutionen kan modtage strukturerede data om Jonas i så god tid, at han får den nødvendige støtte allerede fra den første dag på sin nye uddannelse.