Flere løsningsforslag bag den gode beslutning
Det er mere reglen end undtagelsen, at mål flytter sig under udviklings- og implementeringsprocessen af nye it-løsninger. I samarbejdet mellem dig og din it-leverandør, kan eksterne vilkår påvirke projektets udgangspunkt og nye løsninger må tilpasses. Nøglen til en vellykket ændringshåndtering er åbenhed mellem parterne og valget mellem flere løsningsforslag.
Fire trin til god it-dokumentation
Hvis du skal vælge frit mellem god, dårlig og ikke-eksisterende it-dokumentation, vil du naturligvis vælge god it-dokumentation. Men når du står midt i et it-udviklingsprojekt med manglende resurser og en stram deadline, er der desværre en risiko for, at du ender med ikke-eksisterende it-dokumentation. Kompromisset bliver ofte den dårlige it-dokumentation. Det er den dokumentation, leverandøren eller medarbejderne har brugt tid på at skrive, men som ingen læser, fordi den ikke hjælper dem i deres daglige arbejde.
Hvordan skaber du konkurrence om dit genudbud?
Som du sikkert allerede ved, dikterer udbudsloven, at alle offentlige it-systemer skal i genudbud med jævne mellemrum, hvad enten det er hvert 2., 4. eller 7. år. Idéen bag udbudsloven er at skabe størst mulig konkurrence, så du som offentlig myndighed får den bedst mulige løsning til den bedst mulige pris.
Deling af persondata kræver ny digital infrastruktur
Data og udnyttelse af data kan skabe stor værdi. Det omfatter også persondata, der kan berige både det enkelte individ, samfundet og erhvervslivet. Men udnyttelse af persondata kræver nye løsninger, som gør brugen af og deling af persondata muligt på en lovlig og etisk forsvarlig måde. Det kræver en ny infrastruktur, som giver den enkelte borger medbestemmelse over egne data og deres anvendelse.
Hvordan skriver du gode referencer til prækvalifikation?
”Det er svært at slippe gennem nåleøjet i offentlige udbud!”. Sådan lyder budskabet ofte fra it-leverandørerne. Det gælder især it-leverandører, der har svært ved at slippe igennem prækvalifikation i de formelle udbudsprocesser. Udbudsloven får ofte skylden. Men måske kan it-leverandørerne også selv øge chancerne med gode referencer til prækvalifikation? Set fra ordregivers side, er her et bud på, hvad der skal til.
Digitale ambitioner i en tid med teknisk efterslæb
Danmark er i front med digitaliseringen af den offentlige sektor til gavn for borgere, virksomheder og samfund. Bagsiden af medaljen er teknisk efterslæb. Omkostningerne er høje og innovationen møder tekniske barrierer. Så hvordan kommer vi videre?
Blockchain kan sikre tillid til kunstig intelligens
Blockchain er ikke meget andet end en uforanderlig log. Men netop derfor kan blockchain være relevant i kombination med kunstig intelligens. Blockchain sikrer tillid til de data, som kunstig intelligens skaber øget indsigt i.
Er blockchain sort eller grøn teknologi?
Vi skal vælge grønne, energirigtige løsninger og reducere CO2-udledningen. Klimaudfordringen er åbenlys. Men når eksempelvis Bitcoin, som den største, blockchainbaserede kryptovaluta, har et årligt strømforbrug, der estimeres mere end dobbelt så stort som Danmarks årlige strømforbrug, er blockchain så dømt ude?
Borgers ejerskab til egne data i den offentlige sektor – hvordan håndteres det?
Hvad er fordelene ved, at borgere ejer egne data, og hvordan kan man implementere det i praksis? Vi foreslår et paradigmeskifte i design og udvikling af it-løsninger, så borgeren har ejerskabet og myndigheden låner og opbevarer data.
Digital sammenhæng kalder på co-creation
Digitaliseringens fremtid er mere kompleks, end den dens fortid har været. Digital sammenhæng kan ikke skabes med eksisterende fremgangsmåder, men kræver en forandring i samarbejdsformer sammen med en højere kadance i udviklingsprocessen i den offentlige digitalisering. Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan involvere brugerne endnu tættere i digitaliseringen, så udviklingen sker i inkrementelle, nyskabende og meningsfulde skridt. Co-creation er en oplagt metode.
