Organisatorisk implementering
Hvordan implementerer du nye løsninger og nye arbejdsgange i organisationen og hvordan sikrer du gevinst af indsatsen?
Den organisatoriske implementering er først og fremmest en forandringsopgave. Fokus skal være på at få de involverede medarbejdere til at ændre adfærd og adoptere de nye arbejdsgange og løsninger. Den nye it-løsning er kun en succes, hvis den nødvendige og tiltænkte forandring gennemføres.
Implementering, forandringsledelse og forankring
Processen indledes med en grundig forberedelse og foregår typisk samtidig med behovsopgørelse, it-anskaffelse og it-udviklingen.
Som forberedelse skal du bl.a. analysere forandringsparatheden i organisationen. Du skal finde ambassadører i organisationen, der kan hjælpe med at gennemføre forandringen. Du skal identificere, hvor du kan forvente modstand. Du skal afklare, hvordan du motiverer ledere og medarbejdere. Du skal sikre den nødvendige uddannelse samt træning af de nye færdigheder. Og du skal afklare hvordan du fastholder forandringen i organisationen på lang sigt.
Med afsæt i analysen kan du lægge en strategi og plan for implementeringen og kommunikationen.
I implementeringsforløbet følger du strategien og planen og har fokus på forandringsledelse, fremdrift og engagering af ledere, medarbejdere og interessenter.
Derudover opfordrer vi til, at du følger op på målopfyldelsen samt opnåede effekter. Kun derved får du indsigt i, om forandringsopgaven er løst eller om der fortsat er behov optimeringer.
Vi kan hjælpe
Vi hjælper med at implementere it-systemerne og de nødvendige forandringer i organisationen. Vi hjælper ud fra en kommunikations- og hands-on-drevet tilgang, som sikrer fremdrift og involvering af både ledere og medarbejderne i hele implementeringsprocessen.
Vi fastlægger målrettede implementerings- og kommunikationsstrategier og hjælper med uddannelse, træning, kommunikation, modstandshåndtering mv. Vi påtager os rollen som projektleder og tager ansvar for leverandørstyringen og kvaliteten af systemet.
Vi vurderer og afrapporterer på de opnåede effekter og sikrer grundig overlevering og forankring inden implementeringsforløbet afsluttes.
Relaterede kundehistorier
OptimumIT er tildelt på SKI 02.15
OptimumIT er som en del af Devoteam konsortiet tildelt som leverandør på SKI 02.15 rammeaftalen. Vi er meget begejstrede for igen at være blevet valgt...