/, Digital ledelse/Når topledelsen sætter digital retning øges produktivitet og kreativitet
Majken Haals
Chefkonsulent
mhh@OptimumIT.dk

Når topledelsen sætter digital retning øges produktivitet og kreativitet

Danmark står i dag med et flot udvalg af digitale strategier fra både statsligt, regionalt, kommunalt og også sektorspecifikt regi. Dermed har vi også erkendt, at digitalisering er et centralt, strategisk middel til at indfri organisationens formål. Topledelsen i den enkelte offentlige organisation skal derfor også kunne mestre det digitale univers. De skal kunne lede deres organisation digitalt, så organisationen styrer efter disse strategier. Det gælder både ift. interne opgaver, men særligt også de tværoffentlige opgaver.

Sammenhængsreformen sætter bl.a. fokus på at skabe endnu bedre ledelse i den offentlige sektor. Lederne skal bl.a. skabe mere rum for medarbejdernes faglighed, agere helhedsorienteret og sætte retning for fagligheden. Det fremgår også, at lederne skal udvikles, særligt via det nye Program for Ledelsesudvikling i Staten (PLUS). Digital ledelse er et oplagt kerneelement i dette og andre programmer, så ledelsen sættes fri til at kunne tænke visionært digitalt i langt højere grad.

En digital vision er afgørende

Der er lavet flere undersøgelser af digital modenhed i offentlige og globale virksomheder (Qvartz og Microsoft 2017, Qvartz og Microsoft 2018, Westermann et al 2014). Med afsæt i disse kan den enkelte organisation identificere sin egen modenhed og vejen til at blive ”digital mester”. Som digital mester udnytter den enkelte organisation til fulde digitaliseringens muligheder. Den digitale mester er kendetegnet ved at have en digitalt tænkende ledelse med en ”digital first” tankegang.

Fordelene ved en høj digital modenhed og en ”digital first” tankegang er mange:

  • En moden og sammenhængende digital understøttelse af den interne administration frigør mere tid til faglighed og arbejdsglæde.
  • Digitalisering giver mulighed for, at omverdenen kan benytte den offentlige service 24/7: Som borger/virksomhed, som offentlig myndighed (stat, region, kommune) m.fl.
  • Man skaber legitimitet, når det offentlige bruger digitaliseringen klogt, omkostningseffektivt og sikkert.
  • Man understøtter den ønskede bevægelse væk fra styring og kontrol i New Public Management (NPM) over til den mere frisættende, tillidsbaserede styringsform New Public Governance (NPG).
  • Man skaber på den måde mulighed for at øge produktivitet og værdirealisering, jo hurtigere ny teknologi tages i brug (Strategi for Danmarks Digitale Vækst,. s. 15).

Den hastige digitale udvikling, vi alene som borgere udsættes for, rummer et væld af både muligheder og trusler, som det offentlige skal mestre at udnytte for os og også beskytte os imod. Det offentlige som ”digital mester” skal gå foran og ”demokratisere digitalisering”, så alle fordele bringes til samfundets gavn, og så vi alle som borgere kan navigere digitalt trygt.

Selvom vi i Danmark står på skuldrene af et solidt digitalt fundament i den offentlige sektor, er vi tilsyneladende ved at sakke bagud ift. flere sammenlignelige lande i digitaliseringsgrad og teknologianvendelse (Strategi for Danmarks Digitale Vækst,. s. 18-19). Som sagt skorter det ikke på digitale strategier, så det mål for den fremtidige indsats er givet. Der er nu brug for, at ledelsen er proaktive i den digitalisering, der foregår og skal foregå fremad i egen organisation og tager et medansvar for at drive teknologi gennem organisationens aktiviteter. Det handler om, at de ”digitale tandhjul” skal kobles sammen; de interne digitale tiltag mod medarbejdere og forretningsprocesser integreres til de eksterne digitale tiltag over for kundeoplevelsen og kundeservices. Kun derigennem kan vi sætte den digitale transformation i gang meningsfuldt.

Hvordan kommer man i gang?

En bred og klar vision kan tage mange former. Google har valgt denne: ”to provide access to the world’s information in one click”, og Lego (uddrag) ”At opfinde fremtidens leg – Vi ønsker at være banebrydende inden for nye måder at lege på, nye legematerialer og nye forretningsmodeller for leg ved hjælp af globalisering og digitalisering”.

For at ledelsen bliver i stand til at skabe en digital vision, er det en forudsætning at kende sit digitale udgangspunkt. Det kan man gøre på mange måder. Man kan fx identificere sig selv på en ”digital modenhedskurve” eller i et ”digitalt matrix diagram” med én dimension på digitale kompetencer og én på ledelsesmæssige kompetencer. Uanset hvilken metode man anvender, er det afgørende, at ledelsen fører an i målet om at høste fulde gevinster ved digitaliseringen, og skaber forståelsen af både udgangspunkt og ønsket fremtid ift. digitalisering.

De mest digitalt modne organisation er er kendetegnet ved, at topledelsen er med i at forme en digital vision. Topledelsen skal aktivt og løbende styre sin organisation henimod den vision, fjerne forhindringer for visionen undervejs, og samtidig have øjet rettet mod at udvide visionen for at opnå nye fordele (Westermann et al 2014).

Naturlige skridt frem til en effektiv digital vision er:

  • At topledelsen prioriterer og udvælger en klar, bred og transformativ digital vision ud fra egen kontekst/mandat (fx omhandlende bedre kundeoplevelse, bedre forretningsprocesser, nye forretningsmodeller i den leverede service, etc.).
  • At man starter nogle kritiske initiativer, der skal realisere visionen.
  • At man sætter medarbejderne fri til at udleve og udbygge visionen (fx via innovative metoder som co-creation).
  • Sikring af en ny støttende governance.

Sammenhængsreformen lægger i den grad op til både øget grad af frihed, men stiller samtidig også nye krav til udnyttelse af digitale potentialer. Start allerede i dag med at løbe den digitale vision i gang i jeres ledelse, så Danmark også fremover kan være digital frontløber, skabe øget digital vækst, sikre mere spillerum for innovation og skabe mere sammenhæng i den offentlige sektor.