Hvorfor skal en topleder tænke ‘digital first’ i den offentlige sektor?

Digital transformation er på de fleste offentlige toplederes agenda i dag. Mange er dog klar over, at der er lang vej endnu, før deres organisation og de selv tænker ‘digital first’ og dermed høster alle gevinster ved digitalisering.
Når topledelsen sætter digital retning øges produktivitet og kreativitet

Danmark står i dag med et flot udvalg af digitale strategier fra både statsligt, regionalt, kommunalt og også sektorspecifikt regi. Dermed har vi også erkendt, at digitalisering er et centralt, strategisk middel til at indfri organisationens formål. Topledelsen i den enkelte offentlige organisation skal derfor også kunne mestre det digitale univers. De skal kunne lede deres organisation og sætte digital retning, så organisationen styrer efter disse strategier. Det gælder både ift. interne opgaver, men særligt også de tværoffentlige opgaver.
Co-creation – Vejen til en mere digitalt sammenhængende offentlig sektor?

Den offentlige sektor i Danmark er langt med digitaliseringsindsatsen. Men vi skal stadig arbejde på at skabe en bedre digital brugeroplevelse i borgerens møde med den offentlige sektor – en sektor som også skal være mere digitalt sammenhængende. Vi kan blive endnu bedre til at involvere borgeren som slutbruger fra A til Z i it-udviklingsprojekter. Vi kan også med fordel inddrage nye teknologier som kunstig intelligens, blockchain, robotics mv., der løbende udvider grænserne for digitaliseringspotentialet.
Fra compliance til værdiskabende it-sikkerhed

Produkter, services, forretningsmodeller og aktiver gøres i stigende grad digitale. I takt med denne digitalisering flyttes kriminalitet, eks. tyveri, bedrageri, spionage og sabotage, i stigende grad fra den fysiske verden til den digitale verden. I praksis halter vi dog efter med at implementere værdiskabende it-sikkerhed og sikre virksomheder og offentlige myndigheder mod denne form for kriminalitet.
Hvad kan erhvervsskolerne lære af kommunernes monopolbrud ved anskaffelse af studieadministrative systemer?

KOMBITs monopolbrudsprogram har til formål at gøre op med KMD’s monopol på it til kommunerne, bl.a. på det sociale område. Kommunerne skal således kunne konkurrenceudsætte de kommunale løsninger med henblik på at opnå gode løsninger og bedre priser.
Hvordan kan blockchain give borgeren kontrol over egne sundhedsdata?

Den øgede digitalisering af den offentlige sektor giver store gevinster, men udfordrer samtidig samfundets evne til at håndtere og beskytte personfølsomme data samt undgå misbrug. Blockchain har potentialet til at give borgerne kontrol over fx egne sundhedsdata i det digitale velfærdssamfund. Hvordan sikres dette bedst muligt i den offentlige sektor i Danmark, der på forhånd er meget langt fremme med digitaliseringsindsatsen? Inspireret af My Health My Data blev spørgsmålet debatteret og bearbejdet på Optimum ITs interne kompetencedag, fredag d. 28/4 – 2017.
God dokumentation af it-systemet er sexet!

It-systemerne skal løbende udbydes eller genudbydes. Ofte føler kunderne sig dog fanget af manglende viden om det pågældende it-system, forretningsunderstøttelsen samt it-systemets konstruktion. Og hvor er det nu vores dokumentation af it-systemet ligger? For vi har da opdateret dokumentation liggende, ikke?
Er Blockchain den manglende brik til fællesoffentlig digitalisering?

Blockchain kan vise sig at være den manglende brik til fællesoffentlig digitalisering, fx til at favne åbne data, datadeling og sammenhængende velfærdsforløb på den ene side og skærpede krav til privacy og persondatabehandling på den anden side. Krav som ellers synes nærmest at trække i hver sin retning. Perspektiverne er så interessante, at der her følger tre gode grunde til, at det ikke er for tidligt at gå i gang og seks konkrete udfordringer, man kunne tage fat på i den offentlige sektor.
Persondataforordningen som løftestang for en sammenhængende it-arkitektur?

EU’s persondataforordning vil utvivlsomt få stor betydning for, hvordan vi it-understøtter forretningen. It-understøttelsen er en naturlig del af løsningen til en succesfuld implementering. Samtidig kan persondataforordningens naturlige fokus på arbejdsgange, information, informationssikkerhed samt respekt for individets ret til data give anledning til et tiltrængt it-arkitektonisk klarsyn. Herigennem kan katalyseres bedre sammenhænge, bedre datakvalitet og bedre it-sikkerhed omkring bl.a. det måske største aktiv i en virksomhed; kundeinformation. Der er således potentielle forretningsmæssige gevinster i halen af compliance-indsatserne, selvom hovedtendensen i øjeblikket er, at de fleste implementerer forordningen af frygt for de omfattende sanktionsmuligheder.
Hvordan kan en hensigtsmæssig it-arkitektur se ud for en statslig myndighed anno 2025?

Spørgsmålet blev behandlet på Optimum ITs fælles kompetencedag fredag d. 27/1 – 2017. Grupperne diskuterede livligt nøgletendenser, markedskræfter og industrikræfter relateret til it branchen og den statslige sektor.