Optimum IT

Studentermedhjælper til kommunikation og marketing hos Optimum IT 

Vil du have et studiejob, hvor du både får lov til at skrive, poste, opdatere hjemmesider og hjælpe til med de mange små og store ting, der får en virksomhed til at fungere?

Så er det måske dig, vi leder efter. 

Hos Optimum IT søger vi en studentermedhjælper, der kan hjælpe med at understøtte vores kommunikation og marketing og samtidig give en hånd med på kontoret, når der er brug for det. 

Du behøver ikke at have et langt CV eller være på sidste trin af din uddannelse. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, har drive og er skarp til skriftlig formidling

Hvad kommer du til at lave? 

Din hverdag bliver varieret, og i samarbejde med vores executive assistant og vores eksterne marketingansvarlig vil opgaverne blandt andet være: 

  • publicering af opslag på LinkedIn og andre kanaler 
  • mindre tekst- og indholdsopgaver til hjemmeside, artikler og nyheder 
  • hjælp til koordinering af events, webinarer og lignende aktiviteter 
  • research, korrektur og praktisk understøttelse af dine kollegaers projekter 
  • administrative opgaver på kontoret 
  • ad hoc-opgaver og mindre interne projekter på tværs af organisationen 

Hvem er du? 

Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for fx kommunikation, medier, marketing eller et beslægtet område. 

Derudover håber vi, at du: 

  • har en god sproglig fornemmelse og kan skrive klart på dansk 
  • interesserer dig for sociale medier og digital kommunikation 
  • er struktureret og har styr på dine aftaler 
  • ikke er bange for at tage fat på både kreative og praktiske opgaver 
  • er nysgerrig og har lyst til at lære om teknologi, digitalisering og rådgivning 

Erfaring fra et tidligere studiejob er en fordel, men bestemt ikke et krav. 

Hvad får du hos os? 

Du bliver en del af et specialiseret it-rådgivningshus, der arbejder med digitalisering i nogle af Danmarks mest komplekse organisationer. 

Vi er 25 kolleger, og du kommer tæt på både kommunikation, forretning og den daglige udvikling af Optimum IT. 

Hos os får du: 

  • reel erfaring med B2B-kommunikation og marketing 
  • ansvar for egne opgaver fra start 
  • mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for tekst, sociale medier, web og events 
  • tæt sparring med erfarne kolleger 
  • en varieret hverdag, hvor der er kort fra idé til handling 

Praktisk 

Stillingen er på cirka 7-10 timer om ugen med arbejdssted på vores kontor ved Vesterport i København. 

Vi er fleksible i forhold til dit studie og eksamensperioder. 

Send dit CV og et par linjer om, hvorfor jobbet kunne være interessant for dig, til hki@OptimumIT.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte executive assistant Helle Kibsgaard på hki@OptimumIT.dk

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Er du interesseret i digitalisering?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med den seneste viden