I mit tidligere blogindlæg opstillede jeg 5 principper for hvorledes arkitekturprincipper bør udformes, så de er praktisk anvendelige, og redskab til at flytte virksomheden i en ny strategisk retning. I dette blogindlæg vil jeg kigge nærmere på det andet af disse principper.
Principper skal være enkle og lette at huske, ellers ender de bare med at stå og pynte på EA-reolen, uden at gøre gavn. Principper lever i menneskers bevidsthed, og det gør de altså ikke særlig godt, hvis de er udtrykt i lange klamamser.
Vi passer godt på data, og sørger for at procedurer, som er opstillet, altid lever op til både vores interne politikker og den relevante lovgivning på området, samt at der bliver foretaget kontrol heraf.
Ovenstående er udtryk for et virkelig dårligt princip, selvom intentionen med princippet er ganske relevant. Det siger jeg blot for at understrege forskellen på det intenderede og den måde vores principper udtrykkes på. Det er derfor vigtigt omhyggeligt at overveje den konkrete formulering til et princip, og få princippet formuleret som en ’one-liner’. Denne ’one-liner’ er lettere at huske, og fungerer som et cue til den bagvedliggende intention. Så tænk over, at dit princip skal forstås som et cue, der kan trigge princippets intention hos de mennesker, du ønsker at kommunikere dit princip til.
Lad os prøve med en reformulering.
Som i foregående blogindlæg må vi kigge nærmere på den konkrete kontekst. Lad os blive i den sundhedsfaglige kontekst som sidst: Vi ved godt, at der er alle mulige ydre GDPR-krav, som vores kommune skal leve op til. Men vi vil gerne have et princip, som siger noget om, hvordan en borgeres sundhedsinformationer udveksles. Som kort og præcist kan fungere som en guideline for systemunderstøttelse og den daglige kommunikation mellem de sundhedsprofessionelle, som har med borgeren at gøre. Et bud kunne være:
Videregiv kun borgeres sundhedsoplysninger til andre sundhedsfaglige, som er i direkte kontakt med borgeren.
Godt nok rammer den lange klamamse bredere, men det reformulerede princip er konkret og kort, og vi ved hvornår vi er indenfor og udenfor skiven. Dette princip vil både kunne bruges i forhold til sundhedsforvaltningens overordnede persondatapolitik, men kan også bruges som et udgangspunkt for udarbejdelse af detaljerede krav til applikationer, som håndterer og udveksler borgeres sundhedsinformationer.
