Thomas har stærke tekniske kompetencer inden for AI, data og autonome systemer og styrker dermed Optimum ITs eksisterende rådgivning på et område, der fylder stadig mere hos vores kunder.
Thomas har netop afsluttet sin kandidatuddannelse på DTU med speciale i autonome systemer, AI og robotteknologi. Samtidig har han været en del af Optimum IT i fem år som studentermedhjælper og har derfor allerede et solidt kendskab til vores kunder, vores faglige tilgang og de problemstillinger, vi arbejder med.
Han har blandt andet bidraget til kundeopgaver og leveret AI-relateret rådgivning og inspiration på både fagligt og ledelsesmæssigt niveau.
Med Thomas på fuld tid styrker vi vores samlede kompetencer inden for AI og data og vores evne til at koble teknisk dybde med forståelse for organisation, forretning og den konkrete virkelighed, teknologien skal fungere i.
Velkommen på fuld tid, Thomas!