Er ’nye teknologier’ mantraet for offentlig digitalisering? Mantraet, der med bl.a. kunstig intelligens skal bringe fornyet energi og håb? Potentialerne er store. Men det næste syvmileskridt i offentlig digitalisering drejer sig om meget andet end nye teknologier, bl.a. borgeren, sammenhæng, simplificering, processer, arkitektur, datadeling mv.
Vi er i Danmark og EU generelt bagud i forhold til USA og Kina med at udnytte potentialerne ved nye teknologier som fx kunstig intelligens. Dette gælder også i digitaliseringen af den offentlige sektor. Og dette er i sig selv en stor udfordring.
Samtidig er næste store udfordring med offentlig digitalisering både at skabe bedre sammenhæng for borgere og virksomheder samt modernisere it-landskabet (it-fundamentet) til fremtiden.
Spørgsmålet er nu: Hvordan spiller disse tre udfordringer sammen?
Det ærlige svar er: Det gør de ikke nødvendigvis!
- Vi kan få stor gavn af at øge brugen af fx kunstig intelligens i den offentlige sektor – uden derved nødvendigvis at opnå bedre sammenhæng på tværs.
- Vi kan også forbedre den digitale sammenhæng for borgerne på tværs af den offentlige sektor – uden nødvendigvis at bruge fx kunstig intelligens.
- Og sidst, men ikke mindst kan vi have svært ved at komme videre med både digital sammenhæng og brug af ny teknologi, når aldrende it-systemer og teknisk gæld tynger os.
Det er derfor vigtigt, at vi i det næste syvmileskridt i offentlig digitalisering går målrettet til disse tre udfordringer – men fra hver sin vinkel.
Moderniser it-landskabet!
Årtiers målrettet digitaliseringsindsats i den offentlige sektor har været sund og medført, at vi i Danmark gennem mange år har været digitale frontløbere i sammenligning med andre lande.
Men dét, der i mange år har været en stor fordel, kan nu være friktion på den videre digitaliseringsrejse.
Gamle it-systemer skal moderniseres, levetidsforlænges eller udskiftes. It-systemerne skal åbnes op og dataudvekslingen standardiseres og optimeres. Og datakvaliteten skal forbedres i relevant omfang.
Teknisk gæld skal betales tilbage med initiativer, som ikke direkte kan mærkes på den korte bane.
Det kan umiddelbart føles som en sur tjans. Men samtidig en bunden og uundgåelig opgave.
Gevinsterne kommer på den lange bane i form af lavere vedligeholdelsesudgifter, bedre time-to-market samt bl.a. bedre it-sikkerhed. Og så kan it-moderniseringen og øget datakvalitet være en forudsætning for i tilstrækkeligt omfang at kunne drage fordel af nye teknologier.
Ryd forhindringer af vejen for nye teknologier!
Jeg oplever, at ”nye teknologier” gennem de seneste år næsten er blevet et mantra, der reciteres igen og igen i den offentlige debat. Blandt politikere, topledere og teknologifrontløbere. I visionspapirer, digitaliseringsstrategier og i debatmøder.
Et mantra, der skal bringe overskuddet og kræfterne tilbage i digitaliseringen. Fx i en præsentation for topledere i it-branchen, hvor oplægsholderen fra den offentlige sektor proklamerede, at nye teknologier i de kommende år skal skabe tiltrængt, fornyet luft under digitaliseringen af både den offentlige sektor og samfundet som helhed.
Jeg er uenig. Nye teknologier er muligheder – ikke en redningsplanke for digitaliseringen.
Indrømmet! Jeg er selv med til at give grobund for mantraet i begejstring for fx kunstig intelligens, chatbots, blockchain og meget andet. For potentialerne er store … og det skal vi drage fordel af.
Men vi skal være bevidste om, at uanset hvor stor lid vi sætter til nye teknologier, så er teknologierne et middel!
De er ikke et mål i sig selv!
Vi skal bruge teknologierne, hvor de giver de ønskede gevinster, og ulemperne er acceptable. Vi kan bl.a. bruge kunstig intelligens til i nogle situationer at afhjælpe mangel på arbejdskraft. Men i andre situationer kan det fx være væsentligt mere effektivt at afbureaukratisere og derved simplificere digitaliseringsopgaven.
Og dermed er vi inde i en helt klassisk arkitekturdisciplin: Vi skal vælge løsninger og teknologier ud fra forretningsmål og forretningsbehov. Ikke omvendt!
Øget digital sammenhæng på tværs af fagområderne!
Den sidste og måske vigtigste udfordring er at skabe ”øget digital sammenhæng”.
Udfordringen er ikke ny. Vi har sagt ”borgeren i centrum” i mange år.
Og måske er borgeren kommet mere i centrum? Især indenfor særskilte fagområder i den offentlige sektor.
Men ikke på tværs – og ikke nok!
”Øget digital sammenhæng” og ”borgeren i centrum” opnår vi kun ved at tage afsæt i borgerens rejse på tværs af myndigheder, institutioner og associerede virksomheder. Vi skal identificere behovene for bedre digital sammenhæng i borgerens perspektiv og sætte målrettet ind.
Kun derved kan vi høste gevinsterne.
Det største benspænd i digitaliseringsindsatserne
Det største benspænd kan vi risikere selv at stå for. Her frygter jeg især mantraet om nye teknologier.
Hvis teknologimantraet over tid også bliver det dominerende svar på fx øget digital sammenhæng, så fejler vi. Så havner vi i fælden som ”håndværkeren med hammeren for hvem alt ligner søm”.
Teknologimantraet fylder efter min opfattelse så meget i debatten og strategierne for digitaliseringen af den offentlige sektor, at frygten er reel.
Så hvad gør vi?
Vi gør det, som vi har været gode til igennem mange år.
Vi holder fokus! Vi går målrettet efter at sætte borgeren i centrum og skabe digital sammenhæng … og nu i højere grad på tværs af den offentlige sektor. Vi automatiserer arbejdsgangene i jagten på at frigive arbejdskraft og ressourcer.
Og så fastholder vi det vanlige skarpe blik for de bedste løsninger til de respektive udfordringer i offentlig digitalisering. Så er gevinsterne inden for rækkevidde – bl.a. med brug af nye teknologier.
Lad os hjælpe hinanden med at være målrettede med digitaliseringen!
Det kommer den offentlige sektor, samfundet og borgeren til gode.
