Nyhed

,

Optimum IT

Fra teori til praksis: TOGAF®-certificering giver Optimum ITs konsulenter nye værktøjer

Hos Optimum prioriterer vi løbende at styrke vores konsulenters faglige fundament, så vi kan skabe mest mulig værdi for vores kunder.

Senest har Lærke Cecilie Ravn, Cecilie Callesen og Pernille Mølgaard gennemført et intensivt kursus- og certificeringsforløb, og er nu certificerede i TOGAF® Standard, Version 10.

TOGAF er et internationalt anerkendt rammeværk for Enterprise Architecture, og certificeringen giver en struktureret tilgang til at designe, udvikle og styre arkitektur i komplekse organisationer.

Om kurset siger Pernille: “Fra forløbet tager vi især tre centrale værktøjer med os:

  • Architecture Development Method (ADM), som er den centrale proces i TOGAF, der har til formål at udvikle og styre arkitektur på tværs af en given organisations niveauer.
  • Content Framework og artefakter, der fungerer som en fælles sprog- og dokumentationsstruktur, der kan bruges til at sikre gennemsigtighed og sammenhæng.
  • Integration og tilpasning, der hjælper os med hvordan TOGAF kan kobles til andre frameworks og forretningsprocesser for at skabe værdi i praksis.”

Med certificeringen står vores tre kollegaer endnu stærkere i arbejdet med at understøtte vores kunder i at skabe sammenhængende og langsigtede IT- og forretningsløsninger, hvor arkitektur er et strategisk redskab frem for et teknisk biprodukt.

Er du interesseret i digitalisering?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret med den seneste viden