Danmark er i front med digitaliseringen af den offentlige sektor til gavn for borgere, virksomheder og samfund. Bagsiden af medaljen er teknisk efterslæb. Omkostningerne er høje og innovationen møder tekniske barrierer. Så hvordan kommer vi videre?
Teknisk efterslæb er udbredt
I kølvandet af årtiers ambitiøs digitaliseringsindsats i den offentlige sektor i Danmark står ældre, samfundskritiske it-systemer foran udskiftning eller modernisering.
Således konkluderer det tværministerielle udvalg vedr. håndtering af skattevæsenets legacy-it-systemer i august 2018, at der er ”opbygget en betydelig teknologisk gæld”, og at ”legacy-it-systemerne i mange tilfælde er blevet så komplekse i deres struktur og uhensigtsmæssig integreret med hinanden, at det i stigende grad udfordrer den løbende drift og nødvendige forandringer i systemerne”. På den baggrund er der på skatteområdet etableret et legacy-program, der over en længere årrække skal levetidsforlænge og transformere de forretningskritiske legacy-it-systemer.
Det tekniske efterslæb er typisk kendetegnende for de ældre it-systemer i den offentlige sektor, eksempelsvis indenfor justitsområdet, og er således mere udbredt end blot skatteområdet.
Teknisk efterslæb er modsat hvad mange måske vil forvente heller ikke begrænset til it-legacy-systemer.
Nyere, specialudviklede it-systemer kan ligesom legacy it-systemer også være ramt af teknisk efterslæb, der begrænser handlefriheden.
Årsagerne kan være unødig kompleksitet, spaghettikode, uhensigtsmæssige teknologivalg, utilstrækkelig dokumentation mv. Situationen opstår typisk som følge af stor kompleksitet i understøttede arbejdsgange og lovgivning, komplekst it-landskab samt kompromiser, der kan henføres til tidsmæssigt, økonomisk eller ressourcemæssigt pres.
Konsekvenserne er ligesom for legacy-systemerne fastlåst leverandørforhold, høje vedligeholdelsesomkostninger og utilstrækkelig mulighed for at implementere ny lovgivning og nye forretningsgange.
Spænder ben for de digitale ambitioner
Det tekniske efterslæb er en alvorlig hæmsko for realiseringen af digitale ambitioner.
Uanset at vi i Danmark gennem mange år har været i front med digitaliseringen, så er der fortsat et stort potentiale med digitalisering. Øget anvendelse af nye teknologier som cloud, kunstig intelligens, robotter, blockchain mv. udgør et potentiale for den videre digitalisering. Øget dataanvendelse kan forbedre beslutningsprocesser og kvaliteten i servicen overfor borgerne. Bedre digital sammenhæng på tværs af den offentlige sektor, private virksomheder og på tværs af landegrænser har potentiale til både at forbedre servicen overfor borgerne og effektivisere ressourceanvendelsen. Vi bør derfor også fremadrettet være ambitiøse med digitaliseringen.
For at realisere potentialet skal vi i langt højere grad end hidtil tage en innovativ tilgang. De lavt hængende frugter er høstet og der er i stort omfang ”sat strøm til papir” i sags- og arbejdsgangene. For at komme videre skal vi benytte os af innovationsprocesser som f.eks. co-creation, inddragelse af borgere og små, eksperimenterende skridt.
Den digitale innovation vil dog møde forhindringer som konsekvens af bl.a. det tekniske efterslæb.
It-systemerne, der er ramt af teknisk efterslæb, er ikke gearet til digital innovation. Det er omkostningstungt, tids- og ressourcekrævende samt risikobetonet at understøtte innovationsinitiativerne i disse it-systemer, hvilket kan være blokerende for kreativiteten og fremdriften. Det vil bl.a. kræve omfattende testforløb for at sikre, at nye funktionelle egenskaber og forbedringer ikke har sideeffekter, der kan påvirke stabiliteten og den daglige forretningsunderstøttelse.
Så hvordan kommer vi videre?
Først og fremmest skal vi sikre os, at vi har overblik og indsigt i omfanget af teknisk gæld i it-systemporteføljen. Dette gælder ikke blot legacy-it-systemerne, der ofte er mainframe-baserede og åbenlyst udfordrede. Det gælder også nyere it-systemer, der på trods af måske kun 10-15 år på bagen kan være udfordret og stå foran enten udskiftning eller systemmodernisering. Den konkrete vurdering for det enkelte system vil typisk omfatte egenskaber som vedligeholdelsesegnethed, pålidelighed, porterbarhed, performance, funktionel egnethed mv.
For hvert af it-systemerne, der vurderes væsentligt hæmmet af teknisk gæld, skal lægges en slagplan for levetidsforlængelse, systemmodernisering eller udskiftning. Slagplanen bør bl.a. tage hensyn til i hvor høj grad, at systemet er forretnings- eller samfundskritisk, i hvor høj grad at systemet er fastlåst til nuværende leverandør, afhængighed af få nøglepersoner, baseret på uddateret teknologi, kompleksiteten af systemets integrationer til andre systemer mv.
Det kan være fristende at overveje en ”dont rock the boat” tilgang og undlade at gå efter en større modernisering. Dette er dog ofte i praksis ikke muligt, da systemerne ofte er vigtige brikker i nye digitaliseringsinitiativer og implementering af ny lovgivning.
Som udgangspunkt vil det være hensigtsmæssigt at gennemføre systemmoderniseringen i en agil udviklingsproces med korte udviklingscyklus, løbende test og små releases. Dette kan bidrage til at sikre, at moderniseringen foregår kontrolleret og med begrænset risiko for forretningsunderstøttelsen.
For it-legacy-systemerne er det også en fordel at gennemføre moderniseringen eller udskiftningen gradvist. Dette kan dog være særdeles vanskeligt i praksis, da transformationen skal undgå at øge den arkitekturmæssige kompleksitet yderligere samt at det skal sikres, at brugerne kan varetage arbejdsgangene på tværs af legacy-systemet og det nye it-system. Her kan bl.a. robot-teknologi dog være en hjælp til at sikre midlertidige sammenhænge i systemlandskabet.
Gennem hele systemmoderniseringen bør der føres kvalitetskontrol med, at den tekniske gæld nedbringes i overensstemmelse med planen. Kvalitetskontrollen kan bl.a. omfatte værktøjsbaserede analyser af kildekoden i kombination med målrettet dokumentationsreview mv. Kvalitetskontrollen kan enten gennemføres løbende eller i eksempelvis halv- eller helårsintervaller afhængigt af kompleksiteten og intensiteten af systemmoderniseringen.
Det bør være et særskilt mål med systemmoderniseringen at gøre it-systemerne udbudsparate. Dette drejer sig ikke blot om for systemejer at gennemføre et udbud, hvor den nuværende systemleverandør i højere eller mindre grad føler sig selvskrevet til at vinde. Det skal derimod tilstræbes, at systemet til enhver tid har en kvalitet, dokumentationsgrad og lav afhængighed af nøglepersoner, der gør det muligt når som helst at genudbyde og overdrage til tredjemand. Kun derved kan sikres et ligeværdigt, tillidsfuldt og frugtbart samarbejde mellem systemejer og den til enhver tid valgte systemleverandør.
Det tekniske efterslæb i form af teknisk gæld i koden og den realiserede arkitektur er en konsekvens af de naturlige kompromiser, der løbende skal indgås for at sikre bedst mulig understøttelse af forretningen, hurtig time-to-market og value-for-money. Men den tekniske gæld skal administreres og løbende afvikles.
De nødvendige kompromiser skal indgås med åbne øjne og være veldokumenterede, og systemejer skal så vidt muligt have indsigt i omfanget af teknisk gæld. Kun derved kan vi sikre, at systemerne til enhver tid er omkostningseffektive, udbudsparate og understøtter forretningens digitale ambitioner.
