Vanen tro møder OptimumIT talstærkt op til OffDig, én af årets vigtigste konferencer indenfor digitalisering af den offentlige sektor. Vi glæder os til to gode dage i Aarhus med udveksling af erfaringer, synspunkter og ideer.

Hvordan kommer vi videre med den digitale innovation og hvordan bliver vi mere agile? Hvordan skaber vi bedre digital sammenhæng på tværs af den offentlige sektor indenfor f.eks. sundhedsområdet, skoleområdet mv? Hvilke organisatoriske, teknologiske og andre barrierer står i vejen og hvordan håndterer vi disse? Har vi styr på data? Hvilke muligheder er der med cloud? Hvad med nye teknologier som f.eks. blockchain?

Mød os på stand 30. Vi er altid friske på en god snak om, hvordan vi i fællesskab kommer videre med digitaliseringen af den offentlige sektor.

Desuden har vi i år et fælles oplæg med Knowledge Cube i Lille Bora Bora onsdag d. 13. marts kl. 14.40. Vi lægger her op til en diskussion af, hvordan vi kan skabe større agilitet og innovation i digitaliseringsindsatsen i den offentlige sektor. Vi lægger op til debat, så kom gerne forbi og giv dit besyv med.

Vi ses i Aarhus.