Torsdag d. 7/9-2017 havde OptimumIT fornøjelsen af sammen med Digitaliseringsstyrelsen at holde to indlæg på Fællesoffentlig Digital Arkitektur konferencen i relation til initiativer under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Mathilde Illum Aastrøm og Steen Andersen præsenterede det foreløbige arbejde med en referencearkitektur for sag og ydelse, mens Sara Bjerre, Per de Place Bjørn og Pelle Borgsten præsenterede “På vej mod fælles retningslinjer for webservices”.

Begge indlæg var velbesøgt af it-arkitekter fra såvel offentlige myndigheder som private it-virksomheder med stor interesse og engagement i arbejdet med at skabe sammenhæng i digitaliseringen af den offentlige sektor.

Tak til deltagerne for den store interesse samt konstruktive spørgsmål og indspark. Og tak til Digitaliseringsstyrelsen for en super god dag i den fællesoffentlige digitale arkitekturs tegn!