Morten tiltræder som Partner, og kommer fra en stilling som Senior Manager i KPMG og har arbejdet med digitalisering og transformation i mere end 15 år som it-rådgiver, løsningsarkitekt og projektleder. Morten har specialiseret sig inden for gennemførelse og implementering af komplekse agile teknologitransformationer, konsolideringer og datadelingsprojekter i den offentlige sektor.
Hos KPMG var Morten i front for KPMG’s transportfokus i Danmark. Morten har således – med særligt fokus på den offentlige sektor – stået i spidsen for en lang række store digitaliserings- og transformationsprojekter inden for infrastruktur- og transportområdet, bl.a. for Vejdirektoratet, Trafik-Bygge-Boligstyrelsen, Københavns Kommune, Region Hovedstaden, Region Sjælland mv.
I OptimumIT vil Morten hjælpe både offentlige og private virksomheder med strategiske digitaliseringsopgaver, og skal samtidig bidrage til OptimumITs vækstambitioner.