Der er meget på spil for statslige organisationer netop nu.
Geopolitiske forandringer, nye krav til digital suverænitet, flere og mere avancerede cybertrusler og AI-drevne teknologier forandrer i disse år spillereglerne for statens IT. Samtidig vokser forventningerne til digital innovation og service – både indefra og udefra.
Digitalisering er derfor ikke længere kun en teknisk disciplin, men også et strategisk ledelsesanliggende. Overblik, prioritering og strategisk styring af it-landskabet er vigtigere end nogensinde.
Men realiteten er, at mange statslige organisationer står med et kludetæppe af gamle og nye systemer, hvor afhængighederne er uklare, og overblikket ofte mangler – særligt for ledelsen, men også for it-funktionen.
Det udløser markante risici for:
- Potentielle driftsnedbrud
- Fatale sikkerhedsbrister
- Fejl i kritisk infrastruktur
- Projekter, der løber løbsk og overskrider budgetter
Hos Optimum IT har vi gennem snart to årtiers uvildig rådgivning af den offentlige sektor identificeret de fem vigtigste udfordringer – og veje til at løse dem.
1. Geopolitisk usikkerhed og digital suverænitet kræver, at der er styr på systemlandskabet
Hvorfor det er vigtigt: Internationale spændinger og nye krav til digital suverænitet gør det risikabelt at være afhængig af udenlandske leverandører og uklare dataflows. Og konsekvensen er klar: Risiko for tab af kontrol og øget sårbarhed.
Løsninger:
- Skab overblik med en grundig analyse af systemporteføljen.
- Kortlæg systemer, dataflow og leverandørbindinger.
- Identificér, hvor du bør have national kontrol – og hvor du kan samarbejde internationalt uden at gå på kompromis med sikkerhed.
Læs i øvrigt: Digital Suverænitet i en usikker verden
2. Cybertrusler og risiko for driftsnedbrud kræver mere end tekniske fix
Hvorfor det er vigtigt: Afhængigheden af digitale løsninger er så stor, at selv kortvarige nedbrud kan lamme samfundskritiske funktioner – eller udløse datalæk og tab af tillid.
Løsninger:
- Kortlæg kritiske systemer og afhængigheder
- Gennemfør tværgående risikovurderinger
- Etabler beredskabsplaner samt indsatser, der styrker robustheden af hele din systemportefølje – også kaldet systemhærdning.
3. AI og nye teknologier driver innovation – men øger også kompleksiteten
Hvorfor det er vigtigt: AI, RPA og automatisering skaber muligheder – men gør det svært at bevare styring, sikkerhed og sammenhæng.
Løsning:
- Byg en fleksibel arkitektur, hvor nye teknologier kan integreres uden at øge sårbarheden.
- Sæt governance og processer for at teste, validere og forankre nye løsninger.
4. Kludetæppe af gamle og nye systemer øger risikoen for tab af viden og afhængighed
Hvorfor det er vigtigt: Når kun få nøglepersoner kender systemerne, og dokumentationen er mangelfuld, bliver organisationen sårbar over for fejl, nedbrud og tab af kritisk viden.
Løsning:
- Kortlæg og konsolider systemporteføljen – teknisk, organisatorisk og procesmæssigt.
- Prioriter at udfase eller samle de løsninger, der giver mest værdi og sikkerhed.
Læs i øvrigt: Gode it-strategiske beslutninger kræver indsigt i it-systemporteføljen
5. Digitale projekter løber løbsk uden strategisk forankring og ledelsesopbakning
Hvorfor det er vigtigt:
Erfaringen viser, at digitale projekter alt for ofte ender med forsinkelser og omkostningstunge budgetoverskridelser. Ofte skyldes det manglende overblik, uklare mål og for lidt involvering fra topledelsen.
Løsning:
Enhver, der har arbejdet med projektstyring, ved, at de bagvedliggende årsager til projektforsinkelser kan være mange, og derfor er løsningerne heller ikke universelle.
I mellemtiden er vores erfaring, at følges de tre nedenstående punkter, vil du ofte kunne øge succesraten for dit it-projekt betragteligt.
- Forankr projekter i ledelsen med klar governance og klar og effektiv beslutningskompetence.
- Brug projektstyring aktivt til at prioritere, følge op og skabe reel fremdrift
- Sørg for, at der er skabt en velforankret projektplan og projektstyring, der inkluderer stram budgetkontrol og opstiller konkrete og realistiske delmål, tidsplaner og milepæle.
Få hjælp til overblik og handleplan
De fleste statslige organisationer kan med al sandsynlighed genkende sig selv i et eller flere af ovenstående punkter, og indsatsen for udbedring kan synes massiv.
Det er ofte her, vi hos Optimum IT kommer ind i billedet.
Gennem mere end 15 år har vi hos Optimum IT rådgivet og supporteret offentlige og private organisationer med at skabe:
- Større modenhed, sikkerhed, og robusthed i drift og forretning
- Bedre overholdelse af IT-budgetter og deadline
- Mindre afhængighed af nøglepersoner
- Et it-landskab, der kan tilpasses fremtidens krav og muligheder
Vil du have en uforpligtende screening af jeres it-landskab eller en sparring om jeres næste digitale skridt?
Kontakt os direkte via nedenstående link for at booke 30 minutters gratis sparring med Steen eller Niels.
Bag indlægget

Mail: san@optimumit.dk
Tlf. +45 4126 0236

Mail: nla@optimumit.dk
Tlf. +45 4126 0236