Digitaliseringsparat lovgivning

Skrevet 23/8-2018 af

Esben Nielsen

 

Regeringen har, sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, i starten af 2018 indgået en aftale om digitaliseringsparat lovgivning.

 

Aftalen indeholder 7 principper for lovgivningsarbejdet, som skal gøre kommende lovgivning mere klar til digitalisering. Jeg vil foreslå at udvide listen over principper med endnu et princip:

 

  • Princip 8: Inddrag brugerne gennem hele lovgivningsprocessen – sikrer, at loven bliver målrettet, implementeringsvenlig og administrerbar

 

Brugere kan fx være borgere, sagsbehandlere eller faglige eksperter. I inddragelsesprocesser bruges der tid på at fastlægge et deltagerfelt med meget forskellige baggrunde.

 

De 7 principper fra aftalen er:

 

  • Princip 1: Enkle og klare regler – det skal være let for borgeren at forstå loven
  • Princip 2: Digital kommunikation – skal understøtte, at der kommunikeres digitalt.
  • Princip 3: Muliggør automatisk sagsbehandling – objektive kriterier, klare og entydige begreber.
  • Princip 4: Sammenhæng på tværs – genbrug på tværs af myndigheder.
  • Princip 5: Tryg og sikker datahåndtering – sikkerhed, tryghed og transparens i offentlig datahåndtering.
  • Princip 6: Anvendelse af offentlig infrastruktur – genbrug af eksisterende (fælles)offentlige løsninger.
  • Princip 7: Forebyg snyd og fejl – loven skal muliggøre kontrol.

 

Principperne er et stort skridt i den rigtige retning og vil, hvis de anvendes rigtigt, helt klart højne digitaliseringsparatheden af kommende lovgivning.

 

 

Digitaliseringsstyrelsens vejledning

 

For at hjælpe ministerierne, departementer og styrelser på vej med at lave digitaliseringsparat lovgivning har Digitaliseringsstyrelsen lavet en vejledning til at lave digitaliseringsparat lovgivning.

 

Denne vejledning indeholder bl.a. en tjekliste til hvert princip samt tjeklister som giver rigtig god mening og er yderst relevante, når et lovforslag skal tjekkes for sin digitaliseringsparathed.

 

Derudover indeholder den en række anbefalinger til, hvorledes en myndighed kan sikre, at lovgivningen bliver digitaliseringsparat.

 

Den femte og sidste anbefaling går på dannelse af en digital lov-taskforce, hvor man samler forskellige kompetencer via roller som:

 

  • Procesejer / lovskriver
  • It-arkitekt
  • UX-designer / brugerrejsekonsulent
  • Data- og forretningsspecialist inden for regler og begreber til it-løsninger
  • Product owner
  • Repræsentanter for løsningens service desk-funktion

 

Som det fremgår, indeholder vejledningen ikke umiddelbart en anbefaling om at involvere brugere i arbejdet med at gøre lovgivningen digitaliseringsparat. Her forslår jeg, at der laves en udvidelse af anbefalingerne, så brugere også inddrages i hele lovgivningsprocessen.

 

 

Hvorfor skal brugere inddrages i arbejdet med digitaliseringsparat lovgivning?

 

Der er en række gode grund til at involvere brugere i lovgivningsarbejdet. I forhold til de 7 principper for lovgivningsarbejdet vil brugere formentlig kunne bidrage positivt i forhold til alle principperne. Her vil jeg nøjes med at argumentere for deres deltagelse via 3 af principperne:

 

Enkle og klare regler

En bruger vil ofte være den, som enten berøres eller skal administrere lovgivningen. Inddragelse af brugere i lovgivningsprocessen vil derfor naturligvis skærpe lovgivningens enkelthed og klarhed. Brugeren vil have fokus på, at loven kan forstås og fortolkes. Hvis brugeren er sagsbehandler, vil kommunikérbarhed også være i centrum for deres input og påvirkning af lovgivningen.

 

Sammenhæng på tværs

Brugere vil ofte have en god indsigt i beslægtede områder, hvorfra der anvendes data eller som på anden måde er en forudsætning for eller afhængige af de lovområder, som brugeren sidder med. Dermed vil inddragelse af brugeren medvirke til, at lovgivningen udformes, så lovgivningen bliver optimeret ud fra et holistisk perspektiv.

 

Forebyggelse af snyd og fejl

Brugerne kender som regel deres egen baggård – ofte har de en imponerende viden om, hvorledes man kan forebygge mulighederne for snyd og indbygge effektive kontrolforanstaltninger. For sagsbehandlere vil det være naturligt at sikre, at det bliver svært at snyde – og tilsvarende let for dem at kontrollere lovgivningen og de data, som ligger til grund for lovgivningen.

 

 

Hvordan skal brugere inddrages?

 

En oplagt metode, som kan anvendes til at inddrage brugere, er co-creation. Co-creation eller samskabelse er en inddragelsesmetode, hvor fokus netop er på at inddrage brugere i den videre udvikling af et produkt, som i denne tilfælde vil være en lovgivning. Det betyder ikke, at brugerne skal beslutte lovgivningen. Det har vi Folketinget til. De relevante aktører skal medvirke ved at kunne give praksis-nære input, når politikken udmøntes i lovgivning, så denne kan digitaliseres, administreres og anvendes. Co-creation vil kunne resultere i en mere holistisk tilgang til lovgivningsudformningen, end det man opnår ved en traditionel proces, hvor lovforslag udformes af fagkontorer sammen med jurister, for måske at komme i høring hos interessenter efterfølgende.

 

Essensen i co-creation er involveringen af brugeren fra starten af projektet og indtil den sidste evaluering eller anden form for afslutning. Brugeren er således en aktiv medspiller og ikke blot en passiv modtager af produktet eller lovgivningen.

 

 

Mere om co-creation

 

Min kollega Majken Haals har tidligere skrevet et blogindlæg om brug af co-creation, hvorfra der kan hentes inspiration til brug af co-creation.