Blockchain kan vise sig at være den manglende brik til fællesoffentlig digitalisering, fx til at favne åbne data, datadeling og sammenhængende velfærdsforløb på den ene side og skærpede krav til privacy og persondatabehandling på den anden side. Krav som ellers synes nærmest at trække i hver sin retning. Perspektiverne er så interessante, at der her følger tre gode grunde til, at det ikke er for tidligt at gå i gang og seks konkrete udfordringer, man kunne tage fat på i den offentlige sektor.

Blockchain er nok stadig mest kendt som teknologien bag internetvalutaen Bitcoins. Blockchain rummer dog et potentiale og har en disruptiv karakter, der truer med totalt at ændre forretningsmodellen i flere brancher. Ikke kun i den finansielle sektor men på snart sagt alle forretningsområder, hvori tillid mellem parter er en væsentlig faktor. Blockchain er endog blevet kaldt den mest disruptive teknologi siden internettet. Blockchain teknologiens disruptive egenskaber ligger i følgende:

  • Tillid kan flyttes fra betroede tredjeparter, som traditionelt set har levet af at agere mellemmænd, til et distribueret netværk af forbundne aktører. Det kan fx vedrøre skøder for jordbesiddelser, der lagres i en Blockchain i stedet for det traditionelle tinglysningssystem. Det kan være internationale pengeoverførsler, som kan udføres øjeblikkeligt og med færre transaktionsomkostninger. Det kan også være nogle af de allerede disruptive tjenester som Airbnb og Uber, der selv bliver disruptede, da det tillidsforhold, de er garanter for, kan erstattes af Blockchain baserede garantier uden samme niveau af betaling til mellemmændene.
  • Ejerskab på data kan flyttes tilbage til individet i stedet for at centraliseres i store registre. Tilsvarende kan rettigheder til immaterielle goder som fx ophavsret sikres bedre i en digital verden, hvor Blockchains muliggør tracking af alle digitalt overførte værdier og goder. Borgerne kan få ægte ejerskab af egne data og samtidig stille dem til rådighed ved behov i den offentlige sagsbehandling.

Den helt simple forklaring på Blockchain er, at det er en distribueret database eller digital regnskabsbog, som holder styr på indhold (blocks) i en kæde af registreringer (Blockchain) i et distribueret digitalt netværk af computere (se mere her). I modsætning til en traditionel database eller bogføringsløsning er der ikke én central instans, som er gatekeeper på alle registreringer. I stedet er det egenskaberne ved Blockchain’en, herunder alle de forbundne computere og nogle prædefinerede regler, som holder styr på indholdet og de løbende registreringer. Der kan ikke ændres i registreringerne uden, at alle medvirkende i det digitale netværk giver tilsagn. I stedet for at samle data til bunke i store registre, kan borgerne eje egne data. Borgerne kan således give eksempelvis offentlige myndigheder adgang til data i relevant omfang i forbindelse med udbetaling af ydelser, vel at mærke uden at datas fortrolighed, integritet eller tilgængelighed kompromitteres.

Tre grunde til at det ikke er for tidligt at komme i gang

Man kan argumentere for, at der nok stadig vil gå nogle år, før vi ser teknologien rykke fra hype til forretningsværdi, at teknologien ikke er helt moden endnu, og at der stadig mangler standardisering på området. Men som med andre nye teknologier vil vi sikkert også her se, at den organisatoriske tilpasning og modning til at høste forretningsværdien af forandringen vil tage endnu længere tid at udvikle. Det er derfor en rigtigt god idé at komme i gang med at tænke og eksperimentere allerede nu. På den måde kan vi i den offentlige sektor, og for den sags skyld også private organisationer, opnå klarhed om anvendelsespotentialet i takt med, at teknologien og standarderne modnes.

Danmark er et af de mest digitale lande i verden. Det betyder på den ene side, at vi på nogle områder allerede har løsninger til nogle af de lavt hængende frugter, som andre lande er ved at etablere Blockchainbaserede løsninger til. Vi har fx et fungerende system til digitale tinglysninger. Det er nok ikke hensigtsmæssigt at skifte dette system ud blot fordi, der er ny teknologi tilgængelig. I hvert fald ikke før et eventuelt genudbud. På den anden side betyder den høje digitaliseringsgrad i Danmark, at vi har de rette forudsætninger og parathed til at tage Blockchainbaserede teknologier i brug.

Faktisk er der mindst tre gode grunde til, at det ikke er for tidligt at komme i gang med at eksperimentere med at anvende Blockchains til fællesoffentlig digitalisering i Danmark:

  • Teknologien og standarderne er på vej – og kan stadig påvirkes.
    Der bliver investeret stort i udviklingen af Blockchain-løsninger af både virksomheder og andre stater i øjeblikket. Standardiseringsarbejdet er også gået i gang. Australiens standardiseringsorganisation har foreslået ISO at sætte gang i standardiseringen (se mere her). Dansk Standard har også indkaldt til en dansk gruppe omkring Blockchain standardisering (se mere her).
    Selvom det nok stadig vil tage nogle år inden standarderne er klar og teknologierne er helt modne, er det ikke for tidligt at komme i gang. Vi kan drage erfaringer og identificere forretningsområder med gevinstpotentiale. Danmark kan således være med til at påvirke udviklingen på basis af reelle erfaringer og udfordringer.
  • Udlandet er i gang.
    Der er flere steder i udlandet, hvor de er godt i gang:
    Dubai har nedsat et Blockchain Council, hvor landets større myndigheder og finansielle institutioner i samarbejde med store internationale virksomheder og ambitiøse startups investerer kraftigt i udviklingen og ibrugtagningen af Blockchains og er i gang med at gennemføre de første pilotprojekter (se mere her).
    Estlands sundhedsvæsen har brugt Blockchains og ny krypteringsteknologi til at sikre patienternes helbredsdata. Med løsningen kan patienternes helbredsdata flyttes rundt, så de er tilgængelige, hvor der er behov for dem. Samtidig garanterer løsningen, at data ikke kan manipuleres eller behandles uden samtykke (se mere her).
    Storbritanniens Government Office for Science udgav sidste år en rapport med udredning af potentialer og anbefalinger til ibrugtagning og anvendelse af ”distributed ledger technology”, altså Blockchain, i offentlige og private organisationer (se mere her).
    Sveriges Lantmäteriet er ved at gennemføre et pilotprojekt med udvikling af en app baseret på Blockchains til ejendomshandler. Løsningen kan potentielt nedbringe transaktionstiden fra flere måneder til timer eller endog minutter (se mere her).
    Singapore er ved at etablere et økosystem for Blockchain startups (se mere her).
  • Den manglende brik.
    Blockchain til fællesoffentlig digitalisering kan vise sig at være den manglende brik, eller i hvert fald en vigtig byggeblok:
    Privacy er en kæmpe udfordring. Persondataforordningen kommer fra maj 2018 til at indføre nye regler og skærpe allerede gældende regler for persondatabehandling med krav om fx oplyst samtykke ved nye anvendelser af data eller flytning af data imellem myndigheder.
    De offentlige digitaliseringsstrategier sigter imod sammenhængende velfærdsforløb og bedre datadeling imellem offentlige myndigheder. Det kalder på nye måder at tænke sikkerhed og nye redskaber, hvis ambitionen om sømløse borgerrejser på tværs af myndighedsskel for alvor skal kunne indfris.
    Blockchainbaserede teknologier kan give dataejerskabet tilbage til borgeren. Igennem smarte kontrakter (smart contracts) kan borgeren give processer og sagsgange i den offentlige sektor adgang til borgerens data, hvor dette er påkrævet.

Seks potentielle indsatsområder i dansk fællesoffentlig digitalisering

I Danmark og internationalt er særligt de finansielle virksomheder allerede i gang med at se på, hvor Blockchains kan give forretningsværdi. På IT Universitetet er der også planer om at etablere et dansk forskningscenter for Blockchains (se mere her). Når den offentlige sektor i Danmark skal i gang med at drage erfaringer med anvendelsen, handler det om at identificere forretningsområder, hvor Blockchain rammer et reelt behov og giver forretningsværdi. Et hurtigt blik udover nogle af de igangværende strategiske initiativer og kendte udfordringer kan give inspiration til de første seks potentielle indsatsområder:

  • På uddannelsesområdet blev planerne om en digital uddannelsesmappe til opbevaring af bl.a. elevernes eksamensbevis skrinlagt pga. en række barrierer af juridisk, teknisk og organisatorisk karakter. Hvis initiativet genoptages, kan det være en ide at se på Blockchain som en måde til at give eleven eget ejerskab over uddannelsesmappen. Ved hjælp af smarte kontrakter kan eleven efter behov give relevante parter rettighed til at læse eksamensbevis eller andre lagrede oplysninger. Dermed vil det ikke være op til enkelte myndigheder eller private leverandører at agere ejere på uddannelsesmappen, men derimod den enkelte elev.
  • På beskæftigelsesområdet vil det ved arbejdsløshed være i ens egen interesse at kunne gøre data om ens kompetencer, erfaring, resultater, præferencer, geografiske bindinger mv. tilgængeligt for potentielle arbejdsgivere. Det er dog data af følsom karakter, som man i perioder med beskæftigelse måske ikke har lyst til at have lagret i offentlige registre. Med Blockchains kan denne type data lagres som ens personlige ejendom og efter behov og udtrykkeligt samtykke stilles til rådighed for fx jobcenterløsninger, rekrutteringssystemer og lignende ved opstået arbejdsløshed.
  • På sundhedsområdet findes allerede masser af it-løsninger som fx det fælles medicinkort og patientjournalløsninger. Blockchainbaserede teknologier kan også her danne basis for nye løsninger, hvor borgeren i højere grad ejer egne patientdata og efter behov giver tilladelse til at disse anvendes til specifikke formål.
  • Gode data og effektiv datadeling er et af målene i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016 – 2020. Myndigheder skal kunne få viden om hvad andre offentlige myndigheder ligger inde med af data om borgere og virksomheder. Med Blockchain og krypteringsteknologi kan data krypteres og borgere kan give myndigheder tilladelse til at læse og skrive i deres data.
  • Med smarte kontrakter kan defineres situationer, hvor specifik information kan deles med andre myndigheder. Det kunne være en vej til smart samtykke, hvor borgeren i anvendelsesøjeblikket giver samtykke til anvendelse af persondata.
  • Det er muligt bedre at sikre dataintegritet og datafortrolighed og fx lave logfiler, der ikke kan manipuleres. På den måde kan man fx undgå gentagelser af Nets / Se og hør-sagen, hvor en betroet medarbejder ubemærket kunne omgå de normale sikkerhedsforanstaltninger.

Der kan givetvis identificeres en lang række andre potentielle indsatsområder, hvor det kan give værdi og være praktisk gennemførligt at komme i gang med Blockchain til fællesoffentlig digitalisering.

Eftersom teknologi og standarder ikke er helt på plads endnu, og der også vil skulle påregnes en modningstid for den organisatoriske evne til at absorbere løsningerne, er tiden ikke til store, kritiske projekter. Derimod vil pilotprojekter med kort aftræk og fokus på leverancer og løbende erfaringsopsamling være et godt afsæt. Igennem samarbejde med forskere, etablerede virksomheder og ambitiøse startups, kan man både inddrage de rigtige kompetencer og den rigtige viden samt agere fødselshjælper på et dansk økosystem omkring Blockchains.

Så hvorfor ikke bare komme i gang?